Højere udbytter og bedre økonomi i en bæredygtig grovfoderproduktion
Højere udbytter og bedre økonomi i en bæredygtig grovfoderproduktion - SEGES Projektsitet
Produktionen af grovfoder er et af de meget vigtige indsatsområder på kvægbedrifterne. De generelt skærpede produktionsvilkår stiller krav om en optimal og rationel styring af produktionen af grovfoder, samtidig med at det skal sikres, at overskuddet af næringsstoffer forbliver på et lavt niveau. I kløvergræs er det en udfordring at holde udbyttet på et højt niveau i mere end 2 år. Ved høst af kløvergræs er det en udfordring at få finsnittet afgrøden tilstrækkeligt fint ved høst, så kløvergræsensilagen kan blandes med andre foderemner til et homogent fuldfoder ved udfodring. Desuden er den aerobe stabilitet af sommerslæt af kløvergræsensilage ofte dårlig, hvilket giver betydelige tab og kvalitetsforringelser af ensilagen. I majs er udfordringen at vælge sorter og dyrkningssystemer, så der kan opnås høje og stabile udbytter med et begrænset forbrug af hjælpestoffer.
Formålet med projektet er at understøtte optimal produktion og udnyttelse af grovfoder af høj kvalitet, samtidig med at der sikres en bæredygtig husdyrproduktion såvel økonomisk som miljømæssigt på økologiske og konventionelle bedrifter. Det sker ved at udvikle nye eller forbedre eksisterende dyrknings-, fodrings- og managementprocesser.
Ny oversigt over de markedsførte ensileringsmidler i Danmark i 2015. Listen er afstemt med de firmaer, der positivt har medvirket til udarbejdelse af listen.
FarmTesten viser, at snitning af kløvergræs på 22 og 16 mm snitlængde ca. koster det samme. Hvis snitlængden reduceres til 8 mm, stiger omkostninger væsentlig. Derfor bør der være en dokumenteret effekt i kostalden, før 8 mm snitlængde vælges.
Tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle udbragt før såning og flytning af kvælstof fra før såning til vækstperioden kan begrænse tab af kvælstof ved udvaskning og give fuld virkning af tilført kvælstof.
Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning kan ske ved begyndende vækst. Ved fordeling af kvælstof i handelsgødning er det vigtigt at tage hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet.
Nye forsøg med stigende mængder kvælstof ændrer strategien for tildelingen af kvælstof til kløvergræs. Tag hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet.
Den 31. oktober 2014 blev en række makiner til bearbejdning af majsstub testet. Se maskinener i aktion og vurdér selv arbejdet. Den endelige vurdering kommer i en Farmtest først på sommeren og præsenteres på grovfoderekskursionen den 10. juni 2015.
I slætprognosen kan man nu indtaste en ny værdi for FK org. stof, og i fortørringsprognosen kan man indtaste et forventet tørstofindhold ved skårlægning.
Det er meget vigtigt, at det nye udlæg af kløvergræs bliver etableret rettidigt og korrekt, da det er en stor del af grundlaget for et stort udbytte af høj kvalitet i første slæt året efter.